Er vejen videre blevet svær at overskue?
Et liv uden vanskeligheder, sorger og kriser findes ikke og det er et faktum at livet kan være hårdt arbejde.
I mange sammenhænge kommer vi godt og sundt igennem ved egen hjælp og får det vi kalder livserfaring.
Andre gange er vores vej dog blevet for svær at overskue eller komme videre ad på egen hånd.
Vi kan føle os fastlåste eller havne i drænende blindgyder gang efter gang, uden at vi kan gennemskue hvorfor – og her giver psykoterapi mening.
- Føler du dig overset eller misforstået?
- Er du ung og synes tilværelsen er svær?
- Føler du dig kun noget værd, når du præsterer og passer på alle andre?
- Slås du med en hård selvkritik og evige krav om perfektionisme?
- Har du indre uro, angst eller depressive tanker?
- Kæmper du med følelsen af meningsløshed og mangel på retning?
- Har du mistet?
- Længes du efter mere glæde, ro og fred i sjælen?
"Vi kan ikke ændre på vores historie,
men vi kan ændre på måden,
som den får lov at påvirke os."
Hvad er psykoterapi?
Psykoterapi er overordnet set en samtaleform, hvis formål er at afdække og hjælpe med at håndtere psykiske problemer og med indsigt og nye refleksioner skabe personlig udvikling der fremmer livskvaliteten.
Man kan komme med et meget konkret problem, men andre gange vil det måske være en mere diffus følelse af mistrivsel der er anledningen til at opsøge terapi.
Der er ikke noget som er rigtigt eller forkert at komme med.
I et trygt og roligt samarbejde får du et frirum og tid til at sætte ord på det, som er vigtigt for dig at tale om og med min baggrund i psykologiske og psykoterapeutiske teorier undersøger vi sammen dine problemstillinger og hvor det er væsentligt at fokusere, sådan at du kommer godt videre.
MARIANNE ROLIN
Psykoterapeut mpf
Eksamineret psykoterapeut fra EFT-instituttet i København.
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening.
EFT-Instituttet er tværministerielet evalueret og kvalitetsgodkendt. Emotionsfokuseret terapi (EFT) er en eksistentiel og oplevelsesorienteret terapiform. Den baserer sig på teoretisk velunderbygget og dokumenteret forskning og anerkendes som evidensbaseret og virkningsfuld psykoterapi.