Jeg har stor omsorg for, hvordan vi som mennesker har lært at klare os i tilværelsen, og min helt grundlæggende tilgang og forståelse er, at der altid er en grund til, at vi handler, som vi gør. Ofte virker vores måder at tackle situationer på uforståelige for os. Vi kan måske med vores fornuft oven i købet godt se at de ikke gør os eller vores relationer godt.

Hvordan vi bryder mønsteret virker bare så ”umuligt” at få øje på. Men vi er  bare mere end  vores fornuft og rationale. Vores følelser – fysiske som psykiske – er de bedste  pejlemærker i forhold til at fortælle, hvordan situationer påvirker os og dermed også, hvad vi kunne have gavn af at gøre. Derfor vil der  i terapien altid være meget fokus på netop følelserne.

Lidt firkantet  kan man sige, at jo bedre i stand vi er til at lytte til vores følelser, tage dem alvorligt og handle på dem, jo bedre vil vi faktisk have det. Vores trivsel er altså meget tæt knyttet til vores evne til at handle i overensstemmelse med de signaler vi får fra vores ”følelsesapparat”.

Men for at føle os trygge og sikre har vi dog ofte undervejs i livet været nødt til at overhøre disse sunde indre signaler og orientere os efter, hvad vi fornemmede andre ”ønskede”. Det udvikler sig efterhånden til automatiske og ubevidste adfærdsmønstre – beskyttelses- eller overlevelsesstrategier.

Klogt og det vi magtede oprindeligt, men med tiden bliver vores retningssans uklar og verden bliver sværere for os at navigere i. Vi får vanskeligt ved at sætte grænser, udtrykke og mærke egne behov. Selvværdet, vores grundlæggende trivsel og glæde lider overlast.

Når vi begynder at forstå  og virkelig mærke denne sammenhæng, har vi  skabt en rigtig god grobund for at ændre de  mønstre, der har gjort livet svært.

Denne indsigt bliver så at sige det vigtigste redskab til at  ændre det, der er dræner os for  vores livskraft og udfoldelse. Det bliver en værdifuld og ”nutidssvarende” modvægt til  fortidens begrænsende mønstre, som åbner vejen til en handlekraftig, stærkere og mere glædesfyldt position i livet.

Det er således ikke selve vores historie, der ændrer sig, men de fornyede perspektiver og større forståelse for dens indvirkning, der skaber forandringen.